21. feb. 2011

CUPCAKES!

Jeg lavede igår aftes disse 7 lækre cupcakes! 
Jeg fandt opskriften på Emilys blog. De smager rigtig godt! Mine blev desværre langt fra så flotte som Emilys, min glasur var blevet alt for tynd!
Jeg lavede kun 1/4 af opskriften, da vi bare skulle prøve den. Men nu ved jeg at jeg sagtens kan finde på at lave dem igen! :-)
Her er opskriften:

Magnolia Bakery’s Vanilla Vanilla Cupcakes
6 1/2 dl mel
2 tsk bagepulver
225 g smør, blødgort/v. stuetemperatur
4,7 dl sukker
4 store æg (og husk nu, fra en høne der har haft det rart)
2,3 dl mælk
1 tsk vanilleekstrakt
  • Start med at måle alle ingredienser op og tage alt ud af køleskabet. Et godt gammelt bagetip er, at alting skal have samme temperatur inden man blander dejen. Så lad smør, mælk og æg stå ude til de har stuetemperatur det tager 30 min.+.
  • Tænd ovnen på 180 grader og put muffinforme i 2 12-hullers muffinbradepander.
  • Bland mel og bagepulver grundigt i en lille skål.
  • Hæld mælken i en lille kande og bland vanilleekstraktet grundigt i.
  • Bland smør og sukker i en stor skål og pisk det med en håndmixer til det er lyst og luftigt (ca. 3 min.).
  • Tilsæt æggene et ad gangen og pisk grundigt mellem hvert æg.
  • Tilsæt 1/3 af melet og pisk til det lige akkurat er blandet i. Hæld så 1/3 af mælken i og fortsæt sådan til al mel og mælk er brugt.
  • Kom forsigtigt dejen i formene med en ske, fyld 2/3 op.
  • Bag kagerne til de er gyldenbrune, ca. 20-25 min.
  • Lad dem køle af ca. 15 min. i bradepanderne og derefter i fri dressur på en rist til de er helt kolde, før de dekoreres.
Vanilla Buttercream
225 g usaltet smør, blødgjort/v.stuetemperatur
1,4 – 1,8 l flormelis (liter som i 14-18 dl)
1,2 dl mælk
2 tsk vanilleekstrakt
evt. frugtfarve
  • Pisk smørret, halvdelen af flormelisen, mælk og vanilleekstrakt i en stor skål med en håndmixer på medium hastighed. Man skal piske længe indtil det er helt blødt og cremet. I al tilfælde 5 min.
  • Tilføj gradvist den resterende flormelis, lidt efter lidt (ca. 2 dl ad gangen) og pisk et par minutter hver gang. Fortsæt indtil icingen har en god, tyk konsistens, det er ikke sikkert det er nødvendigt at bruge alt sukkeret.
  • Tilsæt evt. et par dråber frugtfarve og pisk det grundigt i. Icingen kan holde sig op til 3 dage i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.






Jeg pentyde som i kan se, med hvide chokolade stjerner. Min familie var også godt tilfredse med dem, og jeg måtte gerne lave dem igen for deres skyld! 

-Joe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar